4. Mosebog 13 – 14
Da israelitterne ankom til Kana’ans grænse, sagde Gud til Moses: “Send tolv mænd afsted for at udforske landet.” Så Moses udvalgte én mand fra hver af Israels stammer. Han bad dem gå ind i landet og bringe oplysninger tilbage om folket og deres byer. Han sagde også til dem, at de skulle bringe noget af den frugt, der voksede i landet, med tilbage.
Mændene blev i Kana’an i fyrre dage. Da de kom tilbage, bar to af dem en stor drueklase på en stang imellem sig.
Da de aflagde rapport, sagde ti af mændene: “Det er sandt, landet er stort og flyder med mælk og honning. Men folket er stort og mægtigt og bor i byer med høje mure.”
De to andre mænd var Kaleb og Josva. De afgav en anden rapport. De sagde: “Vi må straks indtage dette land! Vi kan sagtens klare det!”
De andre ti råbte: ”Nej, vi kan ikke angribe disse mennesker! De er stærkere, end vi er. Vi følte os som græshopper ved siden af dem!”

Israelitterne blev bange, da de hørte dette. De vendte sig mod Moses og sagde: “Førte Gud os hertil for at dø? Vi kunne være døde i Egypten! Mændene i dette land vil dræbe os og gøre vores koner og børn til slaver. Vi vil vælge en ny leder og vende tilbage til Egypten.”
Josva og Kaleb løb frem foran folket og råbte: “Dette land er godt, og Herren vil give os det! Gør ikke oprør mod ham, fordi I er bange. Herren er med os. Vi vil opsluge disse mennesker!”

Israels folk angreb Josva og Kaleb, men i det samme viste Herrens herlighed sig ved tabernaklet. Gud sagde til Moses: “Hvor længe vil disse mennesker nægte at tro på mig? De så de undere, jeg gjorde i Egypten. De så de mange mirakler, jeg gjorde blandt dem. Alligevel prøver de mig stadig. Derfor vil disse mennesker ikke komme til at se det land, jeg lovede deres fædre. Jeg sender dem tilbage i ørkenen, og de skal blive der i fyrre år, indtil de alle er døde. Enhver, der er tyve år eller ældre, skal ikke se landet, undtagen mine tjenere Kaleb og Josva. De kommer ind i Kana’an, fordi de fulgte mig uden tøven. Da disse mennesker var bekymrede for deres børn, vil jeg tage deres børn med ind i Kana’ans land og give dem det.”
Moses fortalte israelitterne, hvad Herren havde sagt, og de brød sammen og græd. De ti mænd, der var kommet med en negativ rapport, blev med det samme ramt af pest og døde. Tidligt næste morgen sagde folket: ”Vi indser nu, at vi har syndet. Vi vil gå ind i landet, som Herren har befalet.”
Moses sagde: “Nej! Herren sender jer tilbage i ørkenen. Hvis I går ind i landet, vil I blive besejret, fordi Gud ikke går med jer.”
Ikke desto mindre gik de ind i Kana’an imod Guds vilje. Og ligesom Moses sagde, blev de besejret i kamp. Mange blev dræbt, og resten kom tilbage i vanære.

Så vendte Israels folk tilbage til ørkenen, hvor de blev i de næste fyrre år. Alle de voksne, der kom ud af Egypten, døde i ørkenen. Alligevel var Herren med dem og opfyldte deres behov. Deres tøj og sko blev ikke gamle, og Gud sørgede for deres daglige mad.

VIDEOER