Første Mosebog 4
Adam og Eva fik en søn og kaldte ham Kain.
Med tiden fik de endnu en søn ved navn Abel.
Abel blev hyrde. Kain blev landmand og dyrkede jorden.

En dag, da det var tid til at bringe et offer til Herren, besluttede Kain at bringe frugt og grøntsager i stedet for et lam. Abel bragte også et offer, men det var det bedste lam fra hans hjord. Herren var glad for Abels offer, men han var ikke tilfreds med Kains.
Kain blev vred, da han så, at Gud ikke tog imod hans offer. Han begyndte at græde. Gud sagde: “Kain, hvorfor er du vred? Hvis du blot gør det rigtige, bliver du accepteret og glad. Men hvis du ikke gør det, venter synden på dig. Den ligger og venter på at kaste sig over dig og blive din herre. I stedet skal du tage kontrol over det!”

Et par dage senere talte Kain og Abel ude på en mark. Kain vendte sig om og angreb sin bror og dræbte ham.
Senere samme dag spurgte Gud: “Kain, hvor er din bror?”
“Det ved jeg ikke! Skal jeg holde øje med ham hele tiden?”
“Åh Kain, hvad har du gjort? Hør! Din brors blod skrigerr til mig fra jorden. Du har elsket denne jord, men fra nu af er den forbandet, fordi den indeholder din brors blod. Du skal fortsætte med at bearbejde landjorden, men den vil ikke længere give dig sit bedste. Du vil blive en rastløs vandrer.”
Kain faldt ned og råbte. “Åh Gud, din straf er for streng! Du tager mit land og din tilstedeværelse fra mig! Jeg ender formålsløs og adskilt fra alle andre. Til sidst vil de jage mig og dræbe mig.”

Derfor satte Gud nu et mærke på Kain og sagde: “Enhver, der dræber Kain, vil lide syv gange for det!”
Dermed gik Kain bort fra Herrens nærhed.

VIDEOER

 

***