Første Mosebog 28 – 29,30
Jakob begyndte nu rejsen til sin mors land. Hans far havde sagt: “Du må ikke gifte dig med en kana’anæisk kvinde. Gå tilbage til din mors familie og find en kone der. Må Gud give dig de velsignelser, han lovede Abraham!”
Jakob rejste hele dagen, og om natten sov han på jorden og brugte en sten som pude.
I løbet af natten drømte han, at han så en stige, der gik op til Himlen. Der var engle, der gik op og ned! Han så Herren stå over stigen og sige: “Jeg er Herren, Abrahams Gud og din far Isak. Jeg giver dette land til dig og dine efterkommere. Hele jorden vil blive velsignet på grund af dem! Jeg er med dig. Jeg vil bringe dig tilbage til dette land.”
Pludselig vågnede Jakob og blev bange. Han sagde, “Gud er på dette sted, og jeg vidste det ikke! Dette er Guds hus og døren til himlen!”
Han tog stenen han havde brugt som pude og brugte den til at bygge et alter. Han hældte olie på det og kaldte stedet Betel, som betyder „Guds hus“. Han sagde: “Hvis Gud våger over mig og sørger for mig og fører mig tilbage til dette land, så vil han være min Gud, og jeg vil give ham en tiendedel af alt, hvad han giver mig.”
Jakob rejste videre til sin mors brors hjem. Hans onkel Laban tog imod ham med glæde.

Laban havde to døtre. Den ældste var Lea, og den yngste var Rakel – som var smuk.
Mod slutningen af en måned sagde Laban til Jakob: “Arbejd for mig, så vil jeg give dig løn. Hvad er din pris?”
Jakob sagde: “Jeg vil arbejde for dig i syv år for din yngste datter Rakel.”
Laban indvilligede og sagde: “Det er en aftale!”
Så Jakob arbejdede for Laban i syv år, og det virkede som nogle få dage på grund af hans store kærlighed til Rakel.
Da de syv år var ved at være gået, inviterede Laban til bryllupsfest. Han førte sin datter frem og gav hende til Jakob. Det var først om morgenen Jakob indså, at hans onkel havde givet ham Lea, den ældste datter.
Han var rasende! Han gik til Laban og sagde: “Hvorfor har du bedraget mig? Du ved, jeg elsker Rakel! Jeg tjente dig syv år for hende.”
Laban sagde: “I vores land må en yngre datter ikke gifte sig, før den ældste er gift. Men hør hvad vi nu gør: Hvis du lover at arbejde yderligere syv år for mig, så må du om en uge gifte dig med Rakel også.”
Det sagde Jakob ja til, og ugen efter han sig med Rakel.