Lukas 12,13-31
En mand henvendte sig til Jesus og sagde: “Rabbi, sig til min bror, at han skal dele arven med mig.”
Jesus sagde: “Gud har ikke sat mig til dommer mellem jer to.”
Så sagde han til folkemængden: “Pas på grådighed, for den ønsker at overtage jeres liv. I skal vide, at livet er mere end overflod af ejendele.
Der var en rig mand, hvis mark havde givet godt. Han tænkte ved sig selv: Hvad skal jeg gøre? For jeg har ikke plads til min høst. Så sagde han: Sådan vil jeg gøre: Jeg river mine lader ned og bygger nogle, som er større, og dér vil jeg samle alt mit korn og alt mit gods. Og jeg vil sige til mig selv: Så, min ven, du har meget gods liggende, nok til mange år. Slå dig til ro, spis, drik og vær glad! Men Gud sagde til ham: Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet?”

Jesus fokuserede derefter på sine disciple. “Vær ikke som denne mand, der var rig på jordisk goder, men var ikke rig hos Gud. Vær ikke bekymret for ting som mad, tøj og din krop. Livet er mere end disse ting. Se på fuglene. De planter og høster ikke. De bygger ikke lagerbygninger. Nej, Gud giver dem maden. Tror I ikke, at I er meget mere værdifulde for Gud end fugle! Al jeres frygt og bekymringer føjer ikke en eneste ekstra time til jeres liv. Tænk på liljerne. Se hvordan de vokser. De bekymrer sig ikke om, hvordan de ser ud, men alligevel var selv Salomo i al sin herlighed ikke klædt så smukt som en af dem. Så hvis Gud gør alt dette for græsset, som er på marken i dag og i ovnen i morgen, hvor meget mere vil han ikke så klæde dig? Vær ikke slaver af bekymringerne for jordiske ting som mad og drikke. Alle andre bruger en masse tid på at bekymre sig. Det skal I ikke gøre. Jeres himmelske far ved, hvad I har brug for. Søg først Guds Rige, og så vil han give jer alt det, han mener, at I har brug for.”

VIDEOER