Johannes 4,1-42
En gang tog Jesus sine disciple gennem Samaria, da de rejste fra Jerusalem til Galilæa. Det var usædvanligt, da jøder normalt undgik enhver kontakt med samaritanerne.
Omkring middagstid kom de til en brønd nær en af de samaritanske landsbyer. Jesus var træt, så han satte sig ned, mens disciplene gik ind i byen for at købe mad.
En samaritansk kvinde kom til brønden for at hente vand. Jesus sagde til hende: “Giv mig noget vand at drikke.”
Kvinden var overrasket. ”Jøder taler normalt ikke med samaritanere. Så hvorfor bad du mig, en samaritansk kvinde, om vand?”
Jesus sagde: “Hvis du vidste, hvem jeg er, ville du bede mig om at give dig levende vand.”
Hun sagde: “Herre, brønden er dyb, og du har ingen spand. Hvordan kan du få ‘levende vand’? Er du større end Jakob, der gravede denne brønd?”
Jesus sagde: “De, der drikker af denne brønd, vil blive tørstig igen. Men de, der drikker mit vand, vil have en levende brønd i sig, som uafbrudt vælder med vand til evigt liv.”
Kvinden var forbløffet. “Giv mig da det vand, du taler om, så jeg aldrig bliver tørstig igen. Så behøver jeg ikke vende tilbage til denne brønd.”

“Gå og hent din mand og tag ham med herhen.” Hun kiggede væk. “Jeg har ikke en mand.”
“Det ved jeg godt. Du har haft fem mænd, og ham, du bor sammen med nu, er ikke din mand.”
Hun sagde: “Jeg kan høre på dig, at du er en profet. Sig mig da, hvad du mener om dette gamle stridsmål: Vi samaritanere siger, at dette bjerg er stedet, hvor Gud skal tilbedes. I jøder siger, at man skal tage til Jerusalem for at tilbede. Hvem har ret?”
“Lyt godt efter, hvad jeg siger: Tiden er nu kommet, hvor Gud ikke leder efter folk, der opsøger bestemte steder, men folk, som vil tilbede ham i ånd og sandhed.”
Hun var næsten målløs! “Jeg ved, at en dag skal Messias komme, og da vil han forklare os disse ting.”
Jesus smilede. “Det er mig! Jeg er Messias.”

Kvinden skyndte sig tilbage til landsbyen, netop som disciplene kom tilbage med maden. De var forbløffede over, at Jesus havde talt med hende, men ingen sagde noget om det. Da kvinden kom til byen, fortalte hun alle om den mand, hun havde mødt ved brønden. “Kom og se en mand, som fortalte mig alt, hvad jeg nogensinde har gjort i mit liv. Han må være den Messias, vi venter på.”
Mændene var nysgerrige, så de gik ud for at se, hvad hun talte om.

I mellemtiden forsøgte disciplene at få Jesus til at spise den mad, de havde taget med fra byen. Han sagde: “Jeg har mad at spise, som I ikke ved noget om.”
De så på hinanden. “Har nogen givet ham noget at spise?”
Jesus rystede på hovedet. ”Nej, min mad er at gøre Guds vilje. I tror, at der stadig er fire måneder til høst…” – Jesus pegede på de mænd, der kom gående hen mod dem fra byen – ”Men se dér. Det er tid at høste her og nu!”
Mændene kom og talte med Jesus og bad ham til sidst blive hos dem et stykke tid. Han blev i to dage, og mange troede på ham som deres Herre og Frelser.

VIDEOER