Første Mosebog 24
Da Sara døde, indså Abraham, at han var nødt til at finde en kone til sin søn Isak. Han sagde til sin tjener: “Jeg sender dig tilbage til mit hjemland, så du kan finde en kone til min søn. Lov mig, at du ikke vælger en kvinde blandt de omkringboende folkeslag. Sørg for, at hun er blandt mine slægtninge.”
Tjeneren var bekymret. “Hvad nu hvis jeg finder en kvinde, og hun ikke er villig til at forlade sit hjem og komme hertil? Måske skulle jeg tage Isak med mig.”
“Absolut ikke! Du må ikke tage Isak tilbage til det land! Hør, Herren vil sende sin engel foran dig. Han vil berede vejen. Men hvis kvinden ikke er villig til at tage med dig tilbage, så er du løst fra opgaven.”

Efter en lang rejse nåede tjeneren frem til byen, hvor Abrahams slægtninge boede. Han standsede ved en brønd i udkanten af byen og bad: “Gud, hjælp mig med at finde den rigtige kvinde til Isak.”
Pludselig fik han en idé. “Herre, jeg vil bede en kvinde om at drikke vand. Jeg ved, at hun er den rigtige, hvis hun giver mig at drikke og dernæst tilbyder at trække vand til alle ti kameler!”
Snart kom en ung kvinde ved navn Rebekka til brønden. Hun var smuk … og dydig … og … hun var ikke gift.
Hun fyldte sin krukke og begyndte at gå. Tjeneren trådte frem og bad om at drikke vand. Hun gav ham at drikke og tilbød så at trække vand til alle hans kameler. Mens hun gjorde dette, bad tjeneren Gud om at hjælpe ham med at vide med sikkerhed, at dette var den rette kvinde til Isak.
Da Rebekka var færdig, gav tjeneren hende flere smykker og spurgte: “Hvem er din familie, og er der plads i din fars hus, så mine mænd og jeg kan overnatte?”
Hun fortalte navnene på sin far og bedstefar, og tjeneren vidste, at de var Abrahams slægtninge. Rebekka sagde, at der var god plads til, at de kunne overnatte.

Hun forlod derefter tjeneren og løb hjem for at fortælle sin familie om samtalen. Hendes bror hed Laban, og da han så de værdifulde smykker, skyndte han sig til brønden for at se, hvem der havde givet hende disse ting. Han spurgte tjeneren: “Kom, vi har gjort plads til dig og dine tjenere og dine kameler!”
Da de kom til huset, blev tjeneren inviteret til at sætte sig ned og spise et måltid. Men han sagde: “Før vi spiser, må jeg fortælle dig min historie.”
Han fortalte dem om den opgave, Abraham havde givet ham. Så sagde han: “Jeg bad Gud vise mig den rigtige kvinde til Isak. Som et tegn bad jeg om, at hun ville være villig til at give mig at drikke og også trække vand til alle kamelerne. Rebekka gjorde præcist det! Jeg tror, hun er den kvinde, Gud har valgt til at være Isaks kone.” Laban og hans far var forbløffede da de hørte denne historie. De var enige med ham og gav straks deres velsignelse. Næste morgen spurgte de Rebekka, om hun var villig til at tage med Abrahams tjener og gifte sig med Isak. Det sagde hun ja til, så de velsignede Rebekka og sendte hende med tjeneren.
Isak arbejdede i marken, da han i det fjerne så tjenerens karavane af kameler. Så han begyndte at gå hen imod den. Rebekka så ham komme. Hun spurgte tjeneren: “Hvem er den mand?”
“Det er min herre, Isak.” Så dækkede Rebekka sit ansigt med et slør.
Tjeneren fortalte nu Isak hele historien. Isak tog nu Rebekka til hustru, og kærligheden mellem dem var stor.