Ezra 7-10
Ezra var ekspert i Guds love. Derfor blev det besluttet, at han skulle rejse til det nye tempel i Jerusalem og undervise folket.
Kongen af Persien gav ham breve, som bemyndigede ham og hans hjælpere til at tage til Jerusalem. Kongen sendte en stor mængde guld og sølv med ham.
Ezra var også bemyndiget til at udpege dommere, som kendte Guds love. Han fik at vide, at kongeriget Persien ville straffe enhver, der ikke adlød disse love.
Mænd meldte sig frivilligt til at tage med Ezra og flytte deres familier til Juda. De indså da, at der ikke var nogen levitter i gruppen. Ezra sendte da en forespørgsel ud, og flere levitter meldte sig frivilligt til at gå.

Alle vidste, at det var en farlig tur at tage fra Persien til Jerusalem. De havde familier, deres ejendele og en stor mængde guld og sølv. Alligevel havde de ikke soldater til at beskytte dem. Ezra bad ikke kongen om bevæbnede vagter, fordi han havde sagt: “Gud er vores beskytter. Hans stærke hånd er over folk, der tjener ham.”
Gruppen fastede og bad Gud om hans beskyttelse. De begav sig ud på deres rejse, og Gud beskyttede dem, mens de rejste. Ingen forsøgte at overfalde dem undervejs. De ankom i god behold i Jerusalem og tog alt guldet og sølvet med til templet.
Adskillige ledere talte med Ezra, imens han forberedte sig på sin undervisning om Guds love. De sagde: “Mange af vores folk har ikke adskiltt sig fra de ikke-jøder, der bor i området. De har giftet sig med deres kvinder, og disse hustruer har taget deres hedenske skikke med sig.”
Ezra blev chokeret, da han hørte det. Han gik op til templet og faldt på knæ og bredte sine hænder ud for Herren. Han bad: “Herre min Gud, nu gør folket det igen, ligesom vore forfædre. Du sendte dem i fangenskab, fordi de tog fremmede hustruer og begyndte at tilbede afguder. Nu har du givet os mulighed for at komme tilbage hertil, og hvad gør vi? Vi gifter os med udenlandske koner. Gud, vi er ikke værdige til din velsignelse. Du har ret til totalt at ødelægge denne lille gruppe mennesker, som bor her.”

Ezra fortsatte med at græde og bede og bekende synd. Mens han gjorde det, kom folk og sad og bad sammen med ham. Der kom flere og flere, indtil der var en stor folkemængde samlet omkring. De græd alle og bekendte deres synder.
Til sidst sagde folk: “Vi ved, vi har syndet, men der er stadig håb. Vi afgiver et løfte til Gud. Vi sender vores udenlandske koner og deres børn væk. Men du skal hjælpe os, hvis vi skal gøre det ordentligt. Kom nu og vis os, hvad vi skal gøre, og vi gør det.”
Ezra indvilligede i at føre tilsyn med det og sikre, at det blev gjort ordentligt. Folket sendte deres fremmede hustruer bort og vendte sig fra afguder. Så overgav de sig fuldstændig til Herren.