Anden Kongebog 23 og Anden Krønikebog 34,32 – 35,27
Kong Josijas og nationen Juda fornyede deres forpligtelse over for Guds love. Kongen tog så alle de falske altre ud af templet og lod dem brænde. Folket drog også rundt i Jerusalem og ødelagde alle de afguder, der var i byen.
Da det var gjort, drog kongen personligt rundt i Judas land og overvågede ødelæggelsen af afgudsdyrkelsen i alle byerne. Derefter drog han rundt i Israels land og ødelagde alle afguder og altre. Da han fandt et større hedensk sted, vanhelligede han alteret, så folket aldrig ville bruge det igen.

Han gik hen til det alter, Jeroboam havde bygget i Betel. Han ødelagde alt, der var omkring det. Han så nogle grave i nærheden, så han sendte mænd for at hente nogle menneskeknogler. Han brændte dem oven på alteret for at vanhellige det.
Derefter så han et monument i nærheden. Han sagde: “Hvad er det?”

Mændene i området sagde: “Det er gravstedet for den profet, som kom fra Juda. Herren sendte ham her for at tale imod Jeroboam, da han indviede dette alter til sine guldkalve. Han profeterede og fortalte folket, hvad I ville gøre ved dette alter. I dag har du opfyldt hans profeti. Det er også graven for en gammel profet fra Samaria.”
Josija sagde: “Forstyr ikke disse knogler.” Så vendte han tilbage til Jerusalem.

Kongen arrangerede en påskefest som ingen anden. Han og fremtrædende mænd i Juda gav gavmildt, så alle havde et offer at give.
I hele Judas historie havde der aldrig været en konge som Josija, som elskede og tjente Herren af hele sit sind, hjerte og styrke. Han fulgte fuldstændig Guds veje.

Alligevel planlagde Herren at få Jerusalem ødelagt. Han ville sende Judas folk i landflygtighed, ligesom han havde gjort mod Israel. Men han lod det ikke ske før efter Josijas død.
Da kongen var 39 år gammel, førte Egyptens farao sin hær forbi Juda på vej for at hjælpe Assyrien. Josija førte sin hær ud for at standse dem. Faraoen sagde: “Min kamp er ikke med dig. Jeg vil kæmpe mod en anden. Bland dig ikke, ellers vil Gud bruge mig til at ødelægge dig.”
Josija lyttede ikke til dette råd. Han gik i kamp, men forklædte sig, så fjenden ikke skulle vide, at han var kongen. Pludselig ramte en pil ham, og han faldt sammen i sin vogn. Hans tjenere skyndte ham tilbage til Jerusalem, og der døde han.

Hele Juda sørgede over Josijas’ død. Profeten Jeremias skrev en sang, der blev sunget ved hans begravelse.