2 Kongebog 6,8-23
Kongen af Syrien invaderede Israels land. Han talte med sine militærledere om planerne – hvor de skulle slå lejr og hvordan han ville angribe israelitterne. Så snart han havde talt ordene, gik Elisa til Israels konge og sagde: “Du planlægger at lede din hær igennem et bestemt pas. Vær forsigtig, for den syriske hær ligger på lur og venter på dig der.” Han fortalte kongen nøjagtigt hvad syrerne planlagde. Israels hær forberedte sig derfor og vandt slaget.
Dette skete flere gange, indtil kongen af Syrien endelig indså, at israelitterne altid vidste præcist hvad han planlagde. Han sagde til sine hærførere: “Hvem af jer er en spion for Israel?”
“Min herre, vi er alle loyale over for dig. Det er Elisa, profeten. Det er ham, der fortæller sin konge om dine planer. Han ved, hvad du siger, selv når du er i dit soveværelse.”
“Find straks ud af hvor denne profet bor.”
Snart kom hans mænd tilbage. “Han bor i Dotan, min herre.”
Så sendte kongen en stor hær med heste og vogne til Dotan. De ankom om natten og omringede byen.
Elisas tjener var stået tidligt op og gik udenfor. Her så han den enorme hær. Han løb ind igen og råbte: “Den syriske hær har omringet byen. Hvad skal vi gøre?”
Elisa var overrasket. “Hvorfor er du bange? Vores hær er meget større end deres.”
Så bad han: “Herre, åbn min tjeners øjne, så han kan se.” Herren åbnede da tjenerens øjne så han kunne se, at bjerget var fyldt med heste og ildvogne, som alle var der for Elisa.

Syrerne bevægede sig nu ind i byen. Profeten bad: “Herre, gør alle disse soldater blinde!” Herren gjorde dem nu alle blinde.
Profeten gik hen mod soldaterne og sagde: ”I er altså kommet det forkerte sted hen. Det her er den forkerte by. Nu vil jeg guide jer og lede jer til det rigtige sted.”
Han førte dem derefter til Samaria, Israels hovedstad. Da de var ved byporten, bad han: “Herre, åbn disse mænds øjne, så de kan se.” Mændene så sig omkring og indså, at de var i Samaria.
Israels konge så det og sagde til Elisa: “Skal jeg slå dem ihjel?”
“Nej, du må ikke slå dem ihjel, for du fangede dem ikke i kamp. De er dine gæster. Giv dem mad og drikke, og lad dem vende tilbage til deres herre.”
Så lavede kongen et stort gilde for sine gæster. Da alle havde fået nok at spise og drikke, gik de tilbage til kongen af Syrien.