2 Kongebog 4,8-37
Elisa rejste til en by ved navn Shunem. En fremtrædende kvinde sørgede for et måltid til ham. Hun gav ham derefter en invitation til at spise hjemme hos dem, når han var i deres by.
Nogen tid senere sagde kvinden til sin mand: “Den mand, der kommer her, er en hellig mand. Lad os lave et værelse til ham ovenpå. Vi sørger for en seng, et bord, en stol og en lampe. Han kan bo der, når han kommer til vores by.” De forberedte rummet, og Elisa brugte det, når han var i Shunem.

En dag gjorde profeten holdt ved hjemmet og gik op på sit værelse. Han sagde til sin tjener Gehazi: “Den shunemitiske kvinde har gjort alt dette for os. Spørg hende, hvad jeg kan gøre for hende. Måske vil hun gerne have, at jeg taler med kongen for hende eller en hærfører.”
Gehazi gik hen og talte med hende, men hun sagde, at hendes familie sørgede for alle hendes behov. Elisa spurgte derefter sin tjener: “Har du nogen idéer til, hvad vi kan gøre for hende?”
“Hun har ikke en søn, og hendes mand er gammel.”
Elisa sagde: “Sig til hende, at hun skal komme og stå i døren.”
Kvinden gik op ad trappen og stillede sig i døren til profetens værelse. Han sagde til hende: “Ved denne tid næste år får du en søn.”
Kvinden sagde: ”Sig ikke sådan noget til mig, med mindre det er sandt!”

Et år senere fødte hun en lille dreng, præcis som Elisa havde lovet. Barnet voksede og blev med tiden gammel nok til at hjælpe sin far med høsten. En dag ude i marken klagede han over en alvorlig hovedpine. Hans far bad en tjener om at tage drengen til sin mor. Tjeneren tog ham derhen, og hun holdt sin søn på skødet. Alligevel døde han, og hun tog ham med op til Elisas værelse og lagde ham på profetens seng.
Hun sendte derefter en besked til sin mand. “Send mig et æsel og en tjener. Jeg skal skynde mig og få fat i profeten. Jeg kommer tilbage så hurtigt jeg kan.”
Manden sendte hende et æsel og en tjener. Hun sagde til tjeneren: “Før mig hen til profeten på Karmelbjerget. Sæt ikke farten ned, medmindre jeg beder dig om det.”
Elisa så hende komme ridende, men Herren fortalte ham ikke, hvorfor hun kom. Han sendte Gehazi for at spørge hvorfor, men hun ville ikke fortælle ham det. Da hun kom til profeten, løb hun hen og kastede sig til jorden og tog fat i hans fødder. Gehazi forsøgte at trække hende væk, men profeten sagde: “Lad være med! Hun er dybt bekymret, og Gud har stadig ikke fortalt mig hvorfor.”
Kvinden kiggede op og råbte: “Jeg sagde, at du ikke skulle fortælle mig, at jeg ville få en søn, medmindre det var sandt!” Profeten vendte mod til Gehazi. “Løb tilbage til hendes hus. Tal ikke med nogen undervejs. Tag denne stav og læg den på drengens ansigt.”
Gehazi tog staven og gik. Elisa fortalte så kvinden, at hun og hendes tjener kunne tage hjem. Hun sagde: “Så sandt som Gud lever, og så sandt som du lever, forlader jeg dig ikke, før min søn er i live.” Så gik Elisa med dem til hendes hus.
Gehazi kom først dertil og placerede staven på drengens ansigt. Der skete ikke noget. Da Elisa ankom, gik han alene ind i rummet og låste døren. Han bad til Herren og gik så hen og strakte sig ud over drengens krop med øjnene over drengens øjne, munden over drengens mund og hænderne over drengens hænder. Snart blev drengens krop igen varmt, men han trak ikke vejret.

Profeten rejste sig og gik frem og tilbage. Så strakte han sig endnu en gang ud over drengens krop. Pludselig nyste drengen … og så nyste han igen … og igen. Han nyste i alt syv gange. Derefter åbnede drengen øjnene og så på profeten.
Elisa rejste sig og kaldte på Gehazi. “Gå hen og hent den shunemitiske kvinde.”
Da hun kom ind på værelset, sagde profeten: “Tag din søn op.” Uden at sige et ord knælede hun ned for fødderne af profeten. Så hentede hun sin søn og gik.

VIDEOER