2 Kongebog 2
Tiden var nu kommet, hvor Gud Herren ville tage Elias op til himlen. Derfor sagde den gamle profet til Elisa: “Bliv her! Herren sender mig til Betel.”
Elisa sagde: “Så sandt Herren lever, jeg vil ikke forlade dig.” De gik derfor sammen til Betel, hvor de mødte en gruppe profeter, som sagde til Elisa: “Ved du, at Herren vil tage din herre fra dig i dag?”
“Ja, det ved jeg. Vær nu stille.”
Elias sagde: “Elisa, bliv her. Herren sender mig til Jeriko.”
Elisa sagde: “Så sandt Herren lever, jeg vil ikke forlade dig.” De gik derfor sammen til Jeriko.

Profeterne i Jeriko sagde til Elisa: “Ved du, at Herren vil tage din herre fra dig i dag?”
“Ja, det ved jeg. Vær nu stille.”
Elias sagde til ham: “Bliv her! Herren sender mig til Jordanfloden.”
Elisa sagde: “Så sandt Herren lever, jeg vil ikke forlade dig.” Så de gik videre sammen.

Da de kom til Jordan, rullede Elias sin kappe sammen og slog vandet. Straks skiltes vandet, og de to mænd gik tørskoede over floden. Halvtreds profeter stod på afstand og så på.
Da de to mænd var på den anden side, sagde Elias til Elisa: “Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig, før jeg bliver taget bort?”
Elisa tøvede ikke. “Giv mig dobbelt portion af din ånd.”
Elias var chokeret. Han sagde: “Det er et specielt ønske. Men du skal få det, hvis du ser mig blive taget fra dig. Hvis ikke, får du det ikke.”

Da de fortsatte vandringen, dukkede der pludselig en ildvogn med ildheste op. Ildvognen skilte de to fra hinanden, og Elias blev ført op til himlen i en storm … og var væk.
Elisa så det hele. Han flængede sit tøj og råbte: “Min far, min far, du Israels vogne og heste!”
Han så nu Elias’ kappe, som faldt af, da profeten blev ført væk. Elisa gik hen og tog den op. Han vendte sig om og stillede sig ved bredden af Jordanfloden. Han løftede kappen højt i vejret og slog så vandet. Han sagde: “Hvor er Herren, Elias’ Gud?!” Vandene skiltes, og han gik tørskoet over.
De halvtreds profeter så alt dette. De sagde: “Elias ånd bor nu i Elisa.” Fra da af ærede de ham som deres nye leder.
Da han kom tilbage til Jeriko, sagde byens indbyggere til ham: “Jeriko er et godt sted at bo, men kilden er dårlig. Det forhindrer endda vores afgrøder i at vokse.”
Han sagde: “Hæld salt i en ny skål og giv det til mig.”
De gav ham saltet og han gik hen til kilden. Han kastede saltet i vandet og sagde: “Herren har gjort dette vand rent. I kan nu dyrke afgrøder, og ingen vil sulte.”

Han forlod Jeriko for at vende tilbage til Betel. Undervejs begyndte en stor flok drenge at gøre grin med ham. De sagde: “Kom herop, skaldepande!”
Profeten forbandede dem i Herrens navn, og straks løb to bjørne ud af skoven og dræbte 42 af drengene og flåede dem fra hinanden.

VIDEOER