1 Kongebog 19
Akab fortalte Jezabel hvad Elias havde gjort på Karmelbjerget. Han fortalte hende, hvordan alle Ba’als profeter var blevet dræbt. Jezabel sendte et sendebud til Elias. Hun sagde: “Jeg slår dig ihjel! Mærk dig mine ord. Du er død inden i morgen aften.”
Elias blev ramt af frygt. Han stak af for at redde sit liv. Han forlod Israel og drog til den sydlige del af Juda. Han efterlod sin tjener der og gik videre ud i ørkenen. Han gik en hel dag og satte sig til sidst under et enebærtræ.
Han råbte: “Hvad har jeg gjort! Jeg er ikke bedre end mine fædre. Herre, tag mit liv”
Så lagde han sig ned og faldt i søvn. Efter at han havde sovet et stykke tid, rørte en engel ved ham. “Stå op og spis.”
Elias vågnede og så en kande vand og noget brød, som var ved at blive bagt over glødende kul. Han spiste brødet og drak vandet og faldt i søvn igen.

Senere vækkede Herrens engel ham igen og sagde: “Rejs dig op og spis. Du har en lang tur foran dig.”
Elias vågnede og fandt igen brød og vand. Han rejste sig, spiste brødet og drak vandet. Derefter gik han 40 dage og 40 nætter til Horeb, Guds bjerg, også kaldet Sinajbjerget. Da han ankom, gik han ind i en hule og overnattede.
Om morgenen sagde Herren til ham: “Elias, hvad laver du her?”
Han sagde: “Herre, jeg har tjent dig af hele mit hjerte. Men Israel har glemt deres pagt med dig. De har revet dine altre ned. De dræbte dine profeter. Jeg er den sidste, og de forsøger at dræbe mig.”
Herren sagde: “Gå ud og stå på bjerget.”
Pludselig ramte en kraftig vind bjergene og knuste klipper. Men Herren var ikke i vinden.
Så kom der et jordskælv. Men Herren var ikke i jordskælvet.
Herefter kom der en eksplosion af ild. Men Herren var ikke i ilden.
Så hørte Elias en sagte hvisken. Han slog sin kappe om ansigtet og gik ud af hulen og stillede sig ved indgangen.
Stemmen sagde til ham: “Elias, hvad laver du her?”
“Herre, jeg har tjent dig af hele mit hjerte. Men Israel har glemt deres pagt med dig. De har revet dine altre ned og dræbt dine profeter. Jeg er den sidste, og de forsøger at dræbe mig.”
Herren sagde: “Elias, gå nu hjem igen. Jeg har 7.000 mænd i Israel, som ikke har bøjet sig for Ba’al.” Han gav derefter profeten detaljerede instrukser om, hvad han skulle gøre. Han skulle blandt andet salve Elisa som sin efterfølger og udvælge en ny konge til Israel.
Elias tog tilbage til Israel, hvor han fandt Elisa, som pløjede en mark. Profeten gik hen til ham og kastede sin kappe over ham og gik videre. Elisa forlod okserne og løb for at indhente profeten. Han sagde: “Lad mig først sige farvel til min far og mor. Så følger jeg dig.”
Elias vendte sig om og sagde: “Du må gerne gå tilbage, men glem ikke det kald, som nu er dit.”
Da det tog Elisa åget og ploven og byggede et bål. Han dræbte okserne og lavede et måltid til sin familie. Da de var færdige med at spise, forlod han dem og fulgte Elias.

VIDEOER