1 Kongebog 15 og 2 Krønikebog 13-16
Jeroboam var stadig konge af Israel, da Rehabeam døde. Efter sin død blev Abija konge af Juda. Kort efter invaderede Jeroboam og Israels hær Juda.
Da de to hære stod over for hinanden, var Israels hær dobbelt så stor. Alligevel stod Abija på en bakke og råbte over Israels hær. Han sagde: ”Israels mænd, I har forladt Davids slægt for at tjene en Salomos tjener. Ovenikøbet har I forladt Israels Gud for at tilbede Jeroboams to guldkalve. Og jeres præster er ikke af Levis stamme.”
Han blev ved og ved og prædikede for mændene. Han var ikke klar over, at mens han gjorde det, sendte Jeroboam halvdelen af sine mænd bag om Abijas hær. Pludselig indså Judas hær, at de var omringet. De råbte til Herren, og præsterne blæste i basunerne. Gud kæmpede mod Israel, og de løb fra slagmarken. Mange af deres soldater døde den dag.

Jeroboam kom sig aldrig efter dette enorme nederlag, og han døde kort efter. Abija blev stærkere, fordi han stolede på Herren.
Efter Abijas død blev hans søn Asa konge af Juda. Han regerede i 41 år. Herren gav ham 10 års fred, fordi han vendte nationen tilbage til Davids veje. Han ødelagde de afguder, Salomo havde opstillet. Han bad Judas folk om at søge Gud.
Pludselig kom der en invasionshær fra Etiopien. Judas hær var stærkt i undertal. Asa bad: “Herre, kun du kan hjælpe os nu!”
Herren hjalp ham med at besejre den etiopiske hær. Mange af dem blev dræbt, da de forsøgte at stikke af. Judas mænd samlede alle ejendele fra de lig, der lå på slagmarken. De fik også alle deres får og kameler.
Da Asa og hans mænd gik tilbage til Jerusalem, mødte en profet ham og udfordrede ham til at fortsætte sin vandring med Gud. Kongen besluttede at begynde at ødelægge afguderne fra alle de andre byer i Juda.

Folk fra det nordlige Israels rige flyttede til Juda i stort tal, fordi de tilbad Herren. På en bestemt dag mødtes alle sammen og lovede, at de altid ville tjene Gud. Så tog Asa sølv og guld og lagde det i templets skatkammer. Da gav Herren Juda fred fra alle deres fjender.
Desværre kom Asa til et vendepunkt i sit liv. Den nye konge af Israel erklærede krig mod Juda og invaderede landet. Han tog kontrol over en nøgleby.
I stedet for at stole på Herren, tænkte Asa over, hvordan han kunne få fordelen over Israel. Han tog guldet og sølvet ud af templet og sendte det til Ben-Hadad, kongen af Syrien. Han sendte en besked, som lød: “Jeg sender dig guld og sølv, så du bryder din pagt med Israel og opretter en med os i stedet.”

Ben-Hadad tog guldet og sølvet og lavede en pagt med Asa. Derefter invaderede han Israel og erobrede flere af deres byer. Hurtigt forlod Israels hær Juda, så de kunne forsvare sig mod Syrien.
Det så ud til, at Asas plan fungerede. Men så gik en profet til kong Asa og sagde: “Du skulle have bedt Herren om at kæmpe for dig – ikke Syrien! Kan du ikke huske, hvad Gud gjorde med Etiopiens enorme hær? Herren leder efter dem, der vil stole på ham. Det var dumt af dig, så nu skal du være i krig til den dag, du dør.”

Asa blev vred på profeten og kaldte på en vagt. “Sæt denne mand i fængsel!” Derefter blev han grusom mod sit eget folk. Pludselig fik han en sygdom i fødderne, som blev værre og værre. Alligevel søgte han ikke Herrens hjælp, selv da sygdommen blev livstruende. I stedet stolede han på, at lægerne hjalp ham. Til sidst døde han efter to år med store smerter.