Første Mosebog 18,16-33
Abraham havde tre gæster. En af dem var Herren. Han serverede dem et måltid i skyggen af et træ. Bagefter rejste de sig og begyndte at gå mod Sodoma. Abraham gik med dem et stykke af vejen.
Pludselig standsede Herren og sagde til de andre: ”Jeg vil fortælle Abraham, hvad jeg agter at gøre. Han vil jo blive et stort og mægtigt folk, og alle folkeslag vil blive velsignet igennem ham, så jeg ved, at han vil lære sine børn at ære Gud og gøre det rigtige.”
Herren vendte sig derfor mod Abraham og sagde: “Sodomas og Gomorras synd er stor. Jeg hører konstant skrig fra deres ofre. Jeg tager til byen for at se det selv. Hvis jeg finder ud af, at det er sandt, ødelægger jeg dem.”

Mens Abraham og Herren fortsatte med at tale, forlod de to andre mænd dem og gik mod Sodoma. Abraham sagde: “Er det sandt, at du rent faktisk ville dræbe såvel de ugudelige som de retfærdige i byen? Lad os sige, at der er halvtreds retskafne mennesker i byen. Ville du rent faktisk ødelægge stedet, vel vidende at du dræber de retfærdige mennesker sammen med de ugudelige?”
Herren sagde: “Hvis jeg finder halvtreds retfærdige mennesker i Sodoma, så vil jeg ikke ødelægge byen for deres skyld.”
Abraham sagde: “Men lad os sige, at der kun var femogfyrre. Vil du ødelægge byen, hvis der kun er femogfyrre retfærdige?”
Herren sagde: “Jeg vil ikke ødelægge byen, hvis jeg finder femogfyrre retfærdige mennesker der.”
“Hvad med fyrre retfærdige mennesker?”
“Jeg vil ikke ødelægge stedet, hvis jeg finder fyrre retfærdige mennesker der.”
“Herre, vær ikke vred på mig, fordi jeg taler igen. Hvad vil du gøre, hvis du kun finder tredive retfærdige mennesker der?”
“Jeg vil ikke ødelægge stedet, hvis jeg finder tredive retfærdige mennesker.”
“Herre, siden jeg allerede har været så frimodig at tale med dig om dette, hvad så med blot tyve retfærdige mennesker?”
“Jeg vil ikke ødelægge stedet, hvis jeg finder tyve retfærdige mennesker..”
“Herre, jeg lover, at det er sidste gang, jeg nævner det for dig Hvad hvis der kun er ti retfærdige i byen?”
“Jeg vil ikke ødelægge stedet, hvis jeg finder ti retfærdige mennesker der.”

Dermed var samtalen slut. Herren gik, og Abraham vendte tilbage til sit telt.

VIDEOER