Anden Samuelsbog 15 – 17,29
Absalom var en smuk mand med smukt tykt hår. Han var også ambitiøs og ville gerne være konge. For at imponere folk kørte han i en vogn med 50 mand, der løb foran ham.
Om morgenen stod han ved vejen, der gik til byporten. Han ærede enhver, der bøjede sig for ham. Hvis han så nogen, som søgte foretræde for kongen, spurgte han: “Hvilken by kommer du fra?” Hvis de var fra en af de nordlige stammer, sagde han: “Jeg forstår dit problem. Det er ærgerligt, at kongen ikke lytter til dig. Hvis jeg var konge, ville jeg sørge for, at du blev hørt.”
Snart blev Israels nordlige stammer loyale over for Absalom. Da tiden var inde, sendte han bud til dem og sagde: “Lyt efter vædderhornet. Når I hører det, så råb: ‘Absalom er konge!’”
Sammensværgelsen spredte sig hurtigt. Flere og flere begyndte at støtte Absalom. Han forlod byen og fik hjælp fra Akitofel, en af Davids rådgivere. Både David og Absalom vidste, at Akitofels visdom var en gave fra Herren.

David hørte ikke om alt dette, før det var for sent. På det tidspunkt vidste han, at hans liv var i fare, så han og hans tjenere forlod hurtigt byen. Han tog sine sko af, dækkede sit hoved og græd åbenlyst, mens han gik op på Oliebjerget. Da han kom op på toppen af bjerget, så han Hushai, en af hans venner og rådgivere. David sagde til ham: “Du skal gå og fortælle Absalom, at du vil tjene ham, ligesom du tjente mig. Prøv at overbevise min søn om, at han ikke skal lytte til Akitofels rådgivning.”
Derefter fandt de en måde, hvorpå Hushai kunne sende David oplysninger om Absaloms planer. Husaj vendte tilbage til Jerusalem netop da Absalom og en stor skare var på vej ind i byen. Akitofel var ved hans side. Husjaj bøjede sig for Absalom og sagde: “Længe leve kongen!”
Absalom sagde: “Hvorfor gik du ikke med din ven?”
Hushai sagde: “Jeg vil tjene den, som Herren og folket har udvalgt. Jeg vil tjene dig, ligesom jeg tjente din far.”

Da David gik, kom han forbi et hus, hvor der boede en mand ved navn Shim’i. Han var af Sauls familie. Shim’i begyndte at kaste sten efter David og råbte: “Du fortjener det, din beskidte morder! Gud dømmer dig for det, du gjorde mod kong Saul. Gå hjem til det hul, hvor du hører til.”
Abishaj trak sit sværd og sagde: “Den beskidte hund er død! Jeg vil skære hovedet af ham!”
David vendte sig mod ham: “Hvorfor vil du det? Det var Herren, der sagde til ham: “Shim’i, gå hen og forband David!” Hvorfor skulle vi kæmpe mod Gud på et tidspunkt som dette? Måske vil Herren se, hvad jeg går igennem og fåe medlidenhed med mig.”
David og hans mænd fortsatte ned ad vejen, imens Shim’i fulgte efter dem. Han blev ved med at råbe forbandelser og kaste med sten efter David.

Da Absalom var i paladset, sagde Akitofel: “Tillad mig at tage 12.000 mand og jagte David i aften. Jeg vil angribe ham, mens han er svag og træt. Det vil få hans folk til at gå i panik, og de vil blive spredt. Jeg dræber kun kongen og fører alle de andre tilbage til dig. Vi får fred, når folk ser, at du kun har dræbt kongen og ladet alle andre leve.”
Dette forslag syntes Absalom godt, men han sagde: “Send bud efter Husaj. Jeg vil gerne høre hans råd.” Da Hushaj hørte denne plan, sagde han: “Det skal du ikke gøre! Du kender din far og hans mænd. De er krigere. Lige nu er de som en vild bjørn, som har fået frarøvet sine unger. Din far ved, hvordan man kæmper. Han gemmer sig sandsynligvis i en af hulerne og venter på, at dine mænd kommer ud. Hvis du handler nu, vil nogle af dine mænd blive dræbt. Når folket hører det, vil de sige, at David slagtede dine styrker. Alle vil tro det, fordi de ved, at din far er en dygtig kriger. I stedet skal du samle en stor hær fra hele Israel. Led dem personligt i kamp. Angreb David, hvor du end finder ham. Med en massiv hær kan du sørge for, at han ikke flygter. Hvis en by skjuler ham, så ødelæg den totalt.”

Hushaj vidste ikke, om Absalom ville følge hans råd eller Akitofels. Så han besluttede at forberede David på det værste udfald. Det var på forhånd aftalt, at to løbere skulle levere al kommunikation fra Hushaj til David. Han fik en besked fra en tjenestepige, og gav den videre til løberne: “Løb hen til kongen og sig til ham: Du skal ikke overnatte på denne side af Jordanfloden. Gå i stedet over til den anden side. Hvis du ikke gør det, vil du og alt folket med dig dø.’”
Så begyndte mændene at løbe afsted til David. Desværre så en dreng, at tjenestepigen leverede sin besked. Han gik straks hen og fortalte Absalom, hvad han havde set. Absalom sendte vagter for at fange de to løbere.
Løberne kom hen til en familie, som havde en brønd i deres gårdhave. Manden i huset hjalp dem med at klatre ned i brønden, og hans kone lagde et låg over den og spredte korn ovenpå.
Da vagterne ankom, spurgte de kvinden: “Hvor er de to mænd, som kom her?”
“De gik forbi og gik ned mod vandet.”
Vagterne skyndte sig videre og ledte efter de to løbere, men kunne ikke finde dem. Snart gav de op og vendte tilbage til Jerusalem.

Efter at vagterne var gået, kravlede de to løbere op af brønden og fortsatte. De fandt kong David og sagde til ham: “Rejs dig straks og kryds floden!” Så fortalte de ham om det råd, Akitofel havde givet. David og alle folkene gik så over Jordan.
De rejste derefter nordpå, indtil de kom til byen Mahanajim. De blev mødt af en gruppe fremtrædende mænd, ledet af den 80-årige Barzillaj. Mændene sagde: “Soldaterne må være sultne, udmattede og tørstige efter opholdet i ørkenen. Vi har senge, skåle og lerkar med til dig.” De havde også medbragt hvede, byg, mel, brændt korn, bønner, linser, honning, ostemasse og får. David og hans gruppe blev budt velkommen i byen.
Fortsættes i næste kapitel.

VIDEOER