Salem er en saga, baseret på mekanismer hentet fra spilverdenen, som motiverer til læring og engagement. En saga om de få tilbageværende kristne i kongeriget Salem godt 100 år efter en verdensomspændende isvinter.
Et projekt til unge og voksne, dvs. de ældste skoleklasser (9.-10.), efterskoler, gymnasier, højskoler og klubber for unge voksne. I “Vejen til Salem” fordyber deltagerne sig i hverdagskristendom ved sammen at fortælle historier fra Salem, koblet med besøg i de bibelske beretninger.
Begynd med at se de to videoer her nedenfor, og fortsæt derefter med fanebladene, som rummer information og uddrag af manualen til Salemprojektet:
Carsten Riis Jensen, ophavsmand og projektleder.

Salemspil og Kirkespil

“Vejen til Salem” er i to dele: Salemspillet og Kirkespillet.
Salemspillet består i, at deltagerne sammen fortæller historier om hverdagskristne udfordringer, og bruger såkaldte rejsekrystaller til at finde inspiration og hjælp i bibelske beretninger. Til sidst bygger deltagerne enten en kirke eller en katedral i deres distrikt.
Den anden del, Kirkespillet, består i, at deltagerne tager de point, de opnåede i Salemspillet, og fortsætter fortællingen om kirkens liv og styrkelsen af den kirke/katedral de har bygget, nu med 9 scenarier og mere brætspilsinspirerede regler, som giver specifikke mål som skal nås i hvert scenarie, som tilsammen dækker 9 år af kirkens liv.

Unge og voksne

På en skole egner “Vejen til Salem” sig til en kobling mellem fagene dansk, kristendom og samfundsfag. “Vejen til Salem” egner sig fx til en uges projekt eller som den metode, der hen over et skoleår bruges til
undervisning i kristendom. Endelig kan det på skolerne anbefales at udvide Salems i forvejen engagerende
mekanismer med den såkaldte storylinepædagogik.

På en almindelig dagskole, fx en folke/friskole, kan Salems anden del, Kirkespillet, føjes til af underviseren som en forlængelse af Salemspillet. Det kan være du vælger, at hver gang I har gennemført en historie (i 3 kapitler), så arbejder I derefter med Kirkespillet inden I tager den næste historie. Eller du kan vælge, at skoletiden bruges på historierne og sagaen, og at Kirkespillet er et frivilligt ekstra tilbud efter skoletid.

På efterskoler og højskoler, hvor eleverne bor på skolen, kan universet få lov at fylde meget mere. Her kan Kirkespillet være en aktivitet i løbet af dagen, og Salemspillet kan tilføjes førnævnte storyline, som gør universet mere praktisk orienteret, så det kan indgå i fag som billedkunst, håndværk og drama.

Fælles fortælling

Historien fortælles ved hjælp af historieark, ni terninger, historieplader og hjælpesætninger. Historien fortælles ind i en bestemt ramme, nemlig Salemuniverset og sagaen.

HISTORIEARKENE
Salem er inddelt i fire distrikter, og deltagerne/eleverne er inddelt i grupper, som bebor disse distrikter. Du, som underviser, giver distrikterne hver et historieark som har samme tema men typisk forskellige historieforslag: Eleverne i distrikt 1 får en historie, som starter i distrikt 1. Eleverne i distrikt 2 får en historie, som starter i distrikt 2, osv.
På hjemmesiden vejentilsalem.dk kan du som tilmeldt bruger downloade færdiglavede eller skrive og printe dine helt egne historieark. Historiearkene er enten enkelttema-ark eller ark som hører til større kampagner.
Historiearkene giver dig og eleverne to muligheder: I kan bruge de informationer, der står på arkene, til fuldstændigt at guide jeres historiefortælling, eller I kan forholde jer løst/frit til dem som inspiration.
Øverst på historiearket oplyses det bibelske tema. Det er det tema, som de bibelske beretninger, der er valgt under Bibelland-besøgene, handler om, og som skal ind og præge især kapitel 2 og 3 i historierne.
Dernæst oplyser historiearket, om denne historie er selvstændig eller en del af en kampagne og/eller en del af Salemsagaens tidslinje og personer.
Dernæst følger informationer om hovedpersonen/hovedpersonerne og noget karakteristik samt beskrivelse af det dilemma, hovedpersonen står over for (husk, disse informationer kan som før nævnt bruges som fast guide eller som inspiration).
Dilemmaet er skrevet sådan, at det hænger sammen med det bibelske tema og besøgene i Bibellandet.
Der er gjort plads til notater på arket. Det er vigtigt, for at huske detaljer og sammenhæng i historierne – især hvis du vælger længerevarende historier eller kampagner – at eleverne skriver notater ned efter hvert kapitel eller i hvert fald efter hver historie. Nogle af disse notater skal bruges i Salems anden del, Kirkespillet.
Endelig er der et vigtigt afsnit på historiearket, nemlig oversigt over historiens 3 kapitler og hvilke historiebrikker der skal bruges. På disse færdiglavede historieark er det altså, med andre ord, på forhånd beskrevet og valgt hvilket fokus hvert af de 3 kapitler skal have (dilemma/fare/konfrontation/hjælp, osv.).
Samtidig er det beskrevet hvilke adresser i Salem, der som minimum skal inddrages i historien. Hver historie begynder på en adresse, og i løbet af kapitel 2 og 3 skal grupperne i deres fortælling inddrage/besøge bestemte adresser. Når en gruppe inddrager en adresse, placeres en gruppebrik på adressen, sådan at de andre grupper kan se, at en adresse er i brug, og sådan at disse grupper kan vælge at lade deres historie gå over distriktsgrænserne og også inddrage disse adresser. Hvis en gruppe “opfinder” nogle nye beboere til en adresse, skrives disse i den fælles Adressebog. På denne måde befolkes Salem efterhånden af beboere, som grupperne har fundet på.
Eleverne er som sagt delt i Salems 4 distrikter, og derfor hører der derfor også 4 historieark til en historie. Vælger du fx temaet “Frihed”, så hører der 4 historieark til dette tema. Vælger du temaet “Frihed” som kampagne, hører der til hver del af kampagnen 4 historieark, dvs. en kampagne kan bestå af ganske mange historieark.

Karaktertræk

Bibelen beskriver på forskellige måder hvad der er en kristens karaktertræk. Og Bibelen beskriver hvordan en kristen bør ruste sig til hverdagslivet. To af de mest kendte beskrivelser er hhv. “Åndens frugter” (Galaterbrevet kapitel 5) og “Guds fulde rustning” (Efeserbrevet 6).
En af Salemprojektets kongstanker er, at deltagerne ikke kun får fortalt om kendetegn og rustning, men tager det i brug i praksis, og i Salem foregår det ved hjælp af spilmekanismer. På gruppernes spillebræt er trykt de ikoner, du ser her nedenfor, og i Salem kan man have mere eller mindre udrustning og Åndens frugter, og der er opgaver som kun kan løses, hvis fx ens »skjold« har en vis styrke.
Åndens frugter og udrustningen har afgørende betydning for den fælles historiefortælling i Salemspillet, for hvis en hovedperson fx går fra at have +4 til +1 i »Tillid«, så skal det afspejles i fortællingens videre forløb. Tanken er, at deltagerne skal opleve, at de kristne værdier og karaktertræk betyder noget i praksis. Derfor inddrages spilmekanismer som gør, at deltagerne aktivt får brug for disse ting. At de får brug for fx retfærdighedens brynje eller selvbeherskelse i løsningen af en opgave.

Uddrag af manualen

Du kan klikke på pilene til højre og få dette uddrag af manualen i fuld skærm.